Butterflyens historie

Home/Bytterflyens historie/Butterflyens historie

Butterflyens historie

Intro

Butterflyen har i generationer været forbundet med en unik udstråling og et kreativt sind. Men selvom butterflyen ikke var betydeligt populær op igennem den sidste del af 1900-tallet, har den fået et comeback i de senere år og enhver gentleman bør i dag have mindst et par butterfly i garderoben.

I dag benyttes butterflyen naturligvis som en formel beklædningsgenstand, men i højere grad også som en afslappet accessory.

Historie

Historisk set blev butterflyen som vi kender den i dag introduceret omkring starten af 1800-tallet som en videreudvikling af kravatten.

De kroatiske soldater i tredive års krigen (1618-1648) var nogle af de først dokumenterede til at bære kravatten som halsbeklædning for at kunne holde sammen på deres skjortekrave. Dette look var angiveligt populært hos de franske soldater som bragte denne trend med tilbage til Frankrig efter krigen, og senere i 1700-tallet var kravatten optaget som en populær beklædningsgenstand hos overklassen.

I starten af 1800-tallet blev butterflyen som vi kender den i dag introduceret, og omkring 1880 var denne type en integreret del af den mode-orienterede mands garderobe.

Op igennem 1900-tallet begyndte butterflyens udvikling at tage fart. Langt flere kendte personer benyttede denne beklædningsgenstand, samtidig med at nye kreative designs blev introduceret.

De personligheder som har benyttet butterflyen igennem historien har naturligvis været med til at påvirke dennes betydning i dag. Det betyder blandt andet at butterflyen i dag sættes i forbindelse med forskellige kvaliteter som; selvstændighed, professionalisme, kreativitet og en generel gennemgående modebevidsthed.

Betydning i dag

Butterflyens popularitet kan i dag næsten sidestilles med slipsets, hvor butterflyen endda i højere grad kan benyttes i både formelle og afslappede situationer. Det har blandt andet gjort at butterflyen i dag antages som en integreret del af enhver mands garderobe. I dag ser man den i stort set alle miljøer fra gadehjørnet, til catwalken, og videre til kontoret og universitetets forelæsningssal. Grænserne for at bruge butterflyen i dag er stort set nedbrudt idet den i dag symboliserer en individuel og fri attitude som bryder med ideen om butterflyen som udelukkende formelt tilbehør.

Se vores udvalg af butterflys her.

Leave A Comment